Astronomer brugte trigonometri til at beregne afstanden til stjerner længe før begrebet parsec blev opfundet, men den nye enhed har gjort det lettere at begrebsliggøre uendelige afstande.
En parsec er afstanden fra solen til et astronomisk objekt, der har en parallakse vinkel på et buesekund (1/3600 af en grad). Parallakse vinkelen findes ved at måle parallakse bevægelse (eller tilsyneladende bevægelse af en stjerne i forhold til stabile, mere fjerne stjerner), når stjernen er observeret fra modsatte side af Solen (et interval på seks måneder på Jorden). Den parallaksevinkel opnås ved at halvere den angulære forskel i målingerne.
Når parallaksevinklen er fundet, kan du beregne afstanden til en stjerne ved hjælp af trigonometri, fordi vi kender Jordens afstand fra Solen. Afstanden til Solen fra et legeme med en parallakse vinkel på 1 buesekund blev således defineret som en enhed, og takket være Turner, navngivet parsec.
Med parsec defineret blev det let at aflede og besk
Enhed for længde svarende til 66 fod, der især anvendes i amerikanske offentlige landmålinger. Det oprindelige måleinstrument (Gunters kæde) var bogstaveligt talt en kæde bestående af 100 jern links, hver 7,92 tommer lang. Stål-strimmel bånd begyndte at erstatte kæder omkring 1900, men landmåle bånd er stadig ofte kaldt kæder og måling med et bånd kaldes ofte kædning. Kæden er en bekvem enhed i matrikulære undersøgelser, fordi 10 kvadrat kæder er lig 1 hektar.
